Ild i maskinhus
Minicrosser var skyld i brand i Østhimmerland
Opdateret kl. 20:24
ØSTHIMMERLAND: Der gik ild i lidt halmrester i et maskinhus på Houtvedvej mellem Hobro og Hadsund tirsdag aften.
Branden opstod kort før kl. 19.25 i maskinhuset, hvor gnister fra en varm minicrosser fik antændt halmrester på gulvet.
- En hurtig indsats med to pulverslukkere gjorde, at branden næsten var gået i sig selv, da vi nåede frem, fortæller indsatsleder Rene Nikolajsen fra Beredskabet i Mariagerfjord Kommune.
Folkene på stedet fik hurtigt fjernet minicrosseren med en frontlæsser, og brandfolkene kun nøjes med at efterslukke.
- Heldigvis handlede beboerne på stedet hurtigt, for ilden kunne have spredt sig til en lade fyldt med halm ved siden af maskinhuset, men heldigvis blev ilden slukket i tide, siger indsatslederen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.