Ildsjælen hendes heksebørn

Anja Ringgren Lovén er kendt som kvinden, der redder afrikas udsatte heksebørn fra en skæbe værre end døden. 12. oktober holder hun foredrag i Aktivcentret Grønlands Torv.
Anja Ringgren Lovén er kendt som kvinden, der redder afrikas udsatte heksebørn fra en skæbe værre end døden. 12. oktober holder hun foredrag i Aktivcentret Grønlands Torv.

Drømmen om at gøre en forskel, fik i 2011 Anja Ringgren Lovén til at opsige sin stilling som butikschef og rejse til Afrika, hvor hun i tre måneder arbejdede som observatør og nødhjælpsarbejder. Her oplevede hun en så ekstrem fattigdom og sult, som hun på ingen måder kunne glemme igen.

Hun besluttede sig derfor for, at hun resten af sit liv ville kæmpe imod fattigdom og sult i Afrika og støtte verdens fattigste til et mere værdigt liv.

Siden er hun blevet landskendt efter DR’s dokumentar om hendes arbejde i Afrika. På onsdag 12. oktober kan man i Aktivcentret på Grønlands Torv høre Anja Ringgren Lovén fortælle om arbejdet i Afrika gennem den velgørende organisation DINNødhjælp, der har som sit væsentligste mål at støtte verdens fattigste og hekseanklagede børn til et værdigt liv.

DINNødhjælp er stiftet i 2012 og er funderet på frivilliges indsats, så der er ingen administration, som skal lønnes. Derfor går alle indsamlinger og donationer 100 procent til projekterne.

Foredraget starter klokken 13 og koster 60 kroner inklusiv kaffe og brød. Tilmeldingen skal foregå senest fredag den 7. oktober hos personalet i Aktivcentret. Alle indtægter går ubeskåret til DINNødhjælp.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden