Indbrud

Indbrud i hjemmet under fødsel

Mens Frejlev-familie fik en lille ny, var der indbrud i deres villa

En 'barselsgave' af de ubehagelige - indbrud i hjemmet, mens familien var væk på grund af fødsel. Arkivfoto: Kim Dahl
En 'barselsgave' af de ubehagelige - indbrud i hjemmet, mens familien var væk på grund af fødsel. Arkivfoto: Kim Dahl Foto Kim Dahl Hansen

FREJLEV: Mens en nordjysk familie blev større - en lille ny blev født - var der indbrud i deres hjem i Kolloparken i Frejlev.

Det opdagede den nybagte far, da han natten til torsdag vendte hjem til familiens villa.

Ukendte personer havde pillet vinduer ud to steder i huset og rodet rundt efter værdier. Om de nåede at stjæle noget, er endnu uvist, skriver Nordjyllands Politi i sin døgnrapport.

Indbruddet skete i perioden fra onsdag aften kl. 21 til torsdag ca. kl. 03.15, mens familien var på fødeafdelingen.

De ubudne gæster blev muligvis overrasket, da faderen vendte hjem. Gerningsmændene nåede at stikke af.

Gå til relaterede emner

Forsiden