Indbrud i virkelighed

Det kristne evangelium et indbrud i virkeligheden. Endda ved højlys dag!

Tyverier 1. april 2012 06:00

Alligevel kan man godt sige, at øvrigheden dengang rykkede ud med det nærmeste, vi kommer datidens blå blink og hylende sirener, da evangeliet forkyndtes første gang hos det lille Jesusbarn i krybben. Og senere hos den korsfæstede og opstandne Kristus. Først rykkede kong Herodes ud med al sin magt og dræbte alle småbørn under to år, fordi han ved meddelelsen om dette lille, usædvanlige kongebarns fødsel følte sin jordiske magt truet?! Senere voksede menneskers og både religiøse og verdslige myndigheders modstand og fjendtlighed i løbet af det liv, det lille Jesusbarn levede som voksen. For Jesus forkyndte i både ord og handling et Guds rige, som ikke var af denne verden. Og som han dertil ydermere frembar med en ægte og sand myndighed, som verden og menneskene hverken selv kunne hamle op med eller kendte mage til. Verdens og menneskers møde med evangeliet i skikkelse af Jesus fra Nazareth slog gnister. Det var på ingen måder harmonisk og glat. Fordi Jesus på sin side rykkede ud - ikke med blå blink og sirener, men med en sagtmodig og ydmyg kærlighed og barmhjertighed, som ikke alene udstillede den dødsmærkede menneskelige magt og virkelighed, men også ville overvinde den. Ikke med magt og styrke. Men med Guds ånd og sandhed. Det er også derfor det kristne evangelium for alvor giver plads til barndommen. Ligesom det er det kristne evangelium, der historisk har været en stærkt medvirkende årsag til den status, som barndommen har fået hos os som et selvstændigt, værdigt og dynamisk livsafsnit i den menneskelige tilværelse. Hvis ikke det kristne evangelium var blevet forkyndt ind i verden og havde sprængt rammerne for den rent menneskelige forståelse, så havde voksenlivet fejret enorme triumfer på bekostning af barndommen og navnlig de værdier og indsigter, som ligger gemt deri. F.eks. betyder den status, som Jesus i sit evangelium tilkender barnet, at vi kan kalde den almægtige Gud og skaber for far. Forholdet til Gud reguleres således i det kristne evangelium af det forhold, som idealt set også regulerer forholdet mellem en far og hans barn: nemlig en skønsom vekselvirkning mellem myndighed, kærlighed og tilgivelse. Ligesom det rummer en fortrolighed og intimitet, som åbner for bønnens altid lønsomme henvendelse til en magt, der står over, men samtidig har delt vilkår med én selv. Den kristne kan altid som troende trække veksler på dette såkaldte barnekår. Deri ligger også, at der ikke er tale om barnagtighed. At kunne indtage barnets position over for ens skabelsesvilkår og -betingelser var aldrig nogensinde opkommet i nogen alene horisontal menneskelig eller videnskabelig idéverden. Det skal man ikke klandre hverken den menneskelige idédannelse eller videnskab. For det er ikke deres gebet eller formål. Akkurat ligesom det heller aldrig nogensinde ville have lykkes at give det menneskelige skabelsesvilkår en sådan personlighedskarakter og kærlig stemt og barmhjertig viljesretning mod mennesket, som man ikke desto mindre møder i det omvæltende og altid overraskende kristne evangelium. Som forkyndelse af en virkelighed, som ikke er af denne verden. Som kristne skal vi derfor nænsomt og opmærksomt værne om barndommen og barnets verden. Både hos os selv og vore egne børn. Og i den måde, hvorpå vi tager os af vores børn i samfundet og kulturen. For barndommen og barnets tilgang til verden og til Gud gøres af Jesus selv, Guds søn, til både en målestok og en forståelseshorisont til det Guds rige, som stilles os i udsigt for både det liv, vi skal leve med hinanden her på jorden - og det evige liv, som venter os efter denne verdens ophør. Over for Gud er vi altid som umyndige børn. Men Jesus Kristus, Guds levende og evige Ord, har skænket barnet en myndighed og værdighed, som den troende altid kan begive sig ind under og derved blive løftet op - som en far, der løfter sit barn op i øjenhøjde. Glædelig påske! Henrik Bang-Møller har været sognepræst i Skagen-Hulsig pastorat siden 2000. Cand.theol. fra Københavns Universitet 1999.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...