Skælskør

Indbrudstyve stak af fra politiet med 200 km/t

Politiet måtte kaste håndklædet i ringen, da de ikke kunne følge efter nogle særdeles hurtige og ligeglade kriminelle.

Foto: Scanpix

Foto: Scanpix

SKÆLSKØR:Natten til torsdag fik politiet et alarmopkald om, at der var indbrud på et apotek i Skælskør.

- En patrulje hastede til stedet, hvor de observerer en sort bil køre fra stedet i høj fart. De optager forfølgelsen, som sender politi og gerningsmænd på en højhastighedsjagt mod Ringsted, fortæller vagtchef Henrik Vilhof fra Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi, til Jubii.dk.

Politiets bil havde dog svært ved at følge med i jagten, hvor hastigheden oversteg 200 km/t på landeveje.

- Politimændenes bil er simpelthen ikke hurtig nok og flugtbilen kommer længere og længere væk, siger Henrik Vilhof.

Politiet smed en sømmåtte ud da flugtbilen nærmere sig Ringsted, men det lykkedes den at undvige og fortsætte.

Til sidst måtte betjentene give op.

- Det er yderst sjældent, at det lykkes at køre fra politiet. Betjente er trænet til at eftersætte biler i høj fart og så bliver kriminelle ofte nervøse og giver op, når de har politiet i hælene. I det her tilfælde har gerningsmændene også haft en særdeles hurtig bil, som kunne køre fra politiet, siger Henrik Vilhof til Jubii.dk.

Det lykkedes dog ikke gerningsmændene at slippe afsted med tyvekoster, da alarmen gik på apoteket, da de prøvede at brække et vindue op.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.