Malta

- Inddrag gerne mine friweekender

Kasper Kusk nød turen med landsholdet

Kasper Kusk var i hopla i den seneste Superliga-kamp mod Viborg. Og det var han også på landsholdet mod Malta. Foto: Grete Dahl
Kasper Kusk var i hopla i den seneste Superliga-kamp mod Viborg. Og det var han også på landsholdet mod Malta. Foto: Grete Dahl Foto Grete Dahl

AALBORG: Kasper Kusk havde egentlig planlagt en friweekend for en uge siden i forbindelse med landsholdspausen - men pause blev pludselig tildeltagelse, da han tre dage før kampen mod Malta blev ringet op og indlemmet i truppen.

Mod Malta fik han 37 minutter på banen som indskifter for Christian Eriksen efter pausen, og han fik også stor ros for sin indsats.

- Jeg skulle have holdt friweekend ligesom nogle af de andre. Men når man bliver kaldt ind tre dage før kampen og ender med at få så meget spilletid, så er det en oplevelse man meget gerne tager med. Og nu skal jeg så forsøge at tage det med videre både på træningsbanen og i kampene. Jeg er glad for, at jeg har fået ros, siger AaB’s offensive kreatør.

Kasper Kusk er en af de unge spillere på landsholdet, og man må derfor regne med, at han også er inde i billedet, når landsholdet næste efterår skal påbegynde kvalifikationen frem mod EM i Frankrig i 2016.

- Det håber jeg da, og det virker også som om, der er en tro på, at jeg kan være med omkring landsholdet. Det har styrket min kandidatur, at jeg havde god succes i kampen mod Malta. Men landsholdsfremtiden er ikke det, der ligger forrest i mine tanker lige nu. Nu koncentrerer jeg mig om kampen mod FCK, siger han.

AaB møder søndag aften FCK i Parken. Kampstart er klokken 19.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden