- Indsnævring har givet effekt
Borgmester fik kritik for indsnævringen af Nyhavnsgade, men det har været en god beslutning, mener han
AALBORG: Da Henning G. Jensen (S) deltog på sin sidste nytårskur som borgmester hos Erhverv Norddanmark, fik han kritik for indsnævringen af Nyhavnsgade.
N. K. Strøyberg fra Aalborg greb mikrofonen og kritiserede beslutningen bl.a. set i lyset af etableringen Musikkens Hus og Nordkraft.
- Noget af det meste skuffende og bedrøvelige er, at Nyhavnsgade er blevet tosporet, sagde N. K. Strøyberg.
Han fortsatte.
- Jeg håber, at man er fremsynet nok til om nogle år at lave det om, og det skal du så bare vide, at det er nok en af de ting, som du har præget mest negativt i din tid.
Borgmesteren er godt tilfreds med indsnævringen.
- Hvis du går hen til Jyske Bank (Tolbod Plads red.) og ser, hvor mange der færdes tværs over fordi vi har fået byen, fjorden og havnen til at høre mere sammen. Hvis vi havde en fire-sporet vej ville det da være livsfarligt at bevæge sig over med barnevogne og alt muligt, sagde Henning G. Jensen.
Han synes, at byrådet med indsnævringen af Nyhavnsgade har opnået den positive effekt at få byen, havn og fjord til at høre mere sammen.
- Havnen bliver brugt mere rekreativt, end den blev brugt før.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.