EMNER

Indstuderet vrøvl

Endnu en pudsighed har i denne uge udspillet sig på Christiansborg, for Venstre og De Konservative har indgået en aftale med SRSF-regeringen om en budgetlov. Og aftalen er stort set identisk med VK-regeringens forslag fra Reformpakken 2020 fra foråret 2011, som den røde regering nu har tilsluttet sig.

Det glæder mig naturligvis, at vi på den måde kan nå til enighed om en politik, der bygger på det forslag, som Venstre og De Konservative fremlagde, da vi var i regering. Budgetloven skal sikre, at de offentlige udgifter ikke skrider ved at sætte loft over udgifterne i stat, kommuner og regioner. Så hvis kommunerne vil bruge penge på nye initiativer, skal de findes andre steder inden for udgiftsloftet. Det har, for skiftende regeringer, været vanskeligt at tøjle væksten i de offentlige udgifter. Loven skal sikre, at lagte budgetter overholdes. Overtrædelser vil føre til sanktioner. Regeringen har længe desperat pustet liv i myten om Venstre som et parti, der slænger sig i hængekøjen. Retorikken har haft til formål at dække over egne mangler, men med energiforlig, budgetlov og en lang række andre små aftaler må det være slut med den slags indstuderet vrøvl.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden