Industribyggeri er gået helt i stå

Byggeriet af nye fabrikker og værksteder er faldet til et historisk lavt niveau, samtidig med at 4,1 mio. kvm bygninger står tomme

I Nordjylland står 300.000 kvm lager- og produktionsbygninger tomme. <i>Lars Pauli</i>

I Nordjylland står 300.000 kvm lager- og produktionsbygninger tomme. Lars Pauli

AALBORG:Produktionen på danske industrivirksomheder faldt med 2,4 procent fra oktober til november 2013, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det betyder, at nybyggeriet af fabrikker og værksteder er faldet til et historisk lavt niveau, og at der står masser af erhvervsbygninger tomme. Og der er ingen udsigt til fremgang foreløbig.

I 2013 blev der bygget fabrikker og værksteder for knap 1,5 milliarder kroner. Det er i faste priser 70 procent mindre end under højkonjunkturen i 2008.

På landsplan var der ifølge Oline-ED Statistikken pr. 1. oktober 2013 ikke mindre end 4,1 mio. ledige kvm lager- og produktionsbygninger, heraf 0,3 mio. kvm i Nordjylland. Under højkonjunkturen i sommeren 2008 var der kun 1,7 mio. ledige kvm.

Tilsvarende blev der i 2013 kun påbegyndt 0,25 mio. kvm fabrikker og værksteder mod 0,9 mio. kvm i 2008

- Da industrien gennem mange år har flyttet arbejdspladser til lande med lavere omkostninger end her i landet, er det klart, at der ikke er behov for lige så mange industribygninger som tidligere, siger chefanalytiker Finn Bo Frandsen, Dansk Byggeri.

- Industribyggeriet vender altså ikke foreløbigt, og det medfører, at industribygningerne bliver ældre og ældre, og dermed bliver det endnu sværere for dansk industri at kunne klare sig i den internationale konkurrence, siger Finn Bo Frandsen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.