Eksplosionsulykker

Indvandrere ender på førtidspension

Antallet er eksploderet - især i Nordjylland

Indvandrerne og deres efterkommere ender ofte på førtidspension.Arkivfoto
Indvandrerne og deres efterkommere ender ofte på førtidspension.Arkivfoto

NORDJYLLAND: Antallet af indvandrere, der kommer på førtidspension, er eksploderet de seneste år. Især i Nordjylland. Nærmere bestemt drejer det sig om de mennesker, der er indvandret fra ikke vestlige lande - og deres efterkommere.

Af denne type førtidspensionister var der i september 1387 i Nordjylland. Det er en stigning på 59 procent i forhold til 2008. Antallet af øvrige førtidspensionister i Nordjylland er kun steget knap fire procent.

Professor og arbejdsmarkedsforsker på Roskilde Universitet John Andersen er ikke overrasket.

- Mange indvandrere har de mest nedslidende jobs. Desuden har nogle et mere sårbart helbred, specielt krigsflygtninge med psykosomatiske lidelser.

Udviklingen er særlig markant i Nordjylland. I hele landet er antallet af ikke-vestlige indvandrere på førtidspension ”kun” steget 45 procent.

John Andersen ser den nordjyske erhvervsstruktur som en del af forklaringen:

- Flere har måske haft job i eksempelvis fiskeindustrien, hvor der er større risiko for nedslidning.

Forsiden