Indvielse uden lærere
Hornum Skole tog nyt center i brug trods lockout
Opdateret kl. 07:31
HORNUM: Selvom de godt 20 lærere på Hornum Skole i Vesthimmerland i lighed med lærerkollegerne landet over i går var lockoutede på førstedagen af lærerkonflikten, så afholdt det ikke skolen fra at tage et nyt ”Lego Education Center” i brug.
Centret på Hornum Skole har kostet en tredjedel af skolens budget til undervisningsmaterialer i år - nærmere betegnet 105.000 kr.
Og indvielsesdatoen, der har været fastlagt længe, valgte skoleleder Morten Birk at holde fast i. Lockout eller ej.
Det betød også, at skolelederens indvielsestale blev holdt for en skare, der kunne tælles på to hænder: Fire af de mindste elever fra indskolingen, skoleleder og viceskoleleder, en enkelt tjenestemandsansat lærer samt en repræsentant for forældrebestyrelse var dem der var mødt op sammen med to repræsentanter for firmaet Mikro Værkstedet, som har solgt konceptet til skolen.
Mikro Værkstedet har solgt ”Lego Education Center” til over 100 skoler landet over, men det var første gang afdelingsleder Kristian Østergaard fra Mikro Værkstedet var med til en indvielse helt uden lærere.
- Det er godt nok specielt det her, lød det fra Kristian Østergaard, som dog får lejlighed til at møde lærerne senere.
Der er nemlig aftalt undervisning af lærerne i det nye Lego-system til september.
- Og mon ikke konflikten trods alt er slut til den tid, lød det fra Kristian Østergaard, mens han viste de fire drenge fra indskolingen, hvad det nye system har at byde på.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.