Ineffektive AaB slog bundhold

Det blev meget tættere end nødvendigt, da AaB på udebane besejrede Silkeborg

11
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Foto Michael BygballeAAB- Silkeborg

SILKEBORG:AaB var Silkeborg IF overlegne, og burde have vundet meget større end 2-1, da de søndag eftermiddag gæstede Mascot Park.

Men for mange brændte chancer betød, at nordjyderne kun nettede to gange ved først AaB’s topscorer Anders K. Jacobsen og siden Rasmus Jönsson. Silkeborgs mål blev scoret af Nicolaj Agger.

Med sejren og de tre point ligger AaB fortsat på femtepladsen, men da Randers ikke tabte til Brøndby, er fjerdepladsen og Europa League-kvalifikationen definitivt uden for rækkevidde.

Tidlig AaB-scoring

Kampen var knap fløjtet i gang før bolden lå nede bag Thomas Nørgaard i Silkeborg-målet.

Et hårdt, fladt og præcist indlæg fra Nicklas Helenius strøg i fødderne på AaB-topscorer Anders K. Jacobsen, der resolut bragte nordjyderne foran 1-0.

Resten af halvlegen stod der også AaB på, og både Nicklas Helenius, Anders K. Jacobsen og Rasmus Jönsson, der startede inde på fløjen kunne have udbygget føringen. Men den sidste kvalitet i afslutningerne manglede som sædvanlig.

Og mens AaB dominerede det hele, blev Silkeborg pludselig farlige. En aflevering fra Patrick Kristensen mod Kasper Pedersen var upræcis og blev opsnappet af Adeola Runsewe, der fik en friløber. Men denne tog Nicolai Larsen sig fornemt af.

Det var alt, hvad Silkeborg IF havde at byde på i første halvleg, og dermed kunne holdene gå til pausen med nordjyderne i front med 1-0.

Silkeborg på tavlen

I anden halvleg fortsatte AaB dominansen, men skarpheden på den sidste tredjedel manglede igen.

Indtil kampens 74. minut, hvor Rasmus Jönsson gjorde det til 2-0.

Målet kom efter flot forarbejde i AaB’s højreside, hvor Risgård og Helenius spillede forsvaret fuldstændig tyndt. Herefter fandt Helenius en helt fri svensker, der sikkert udbyggede føringen.

Den skulle være yderligt udbygget med 12 minutter igen, da en helt fri Anders K. Jacobsen rammer Nørgaard, mens han ligger ned. Keeperen halvklarer og bolden havner hos Enevoldsen, der rammer stolpen.

Det blev straffet kort efter, da Silkeborg ufortjent reducerede. Et indlæg fra højre side endte ved bagerste stolpe, hvor en helt fri Nicolaj Agger kunne gøre det til 1-2.

Det blev kampens sidste scoring, og dermed vandt AaB for første gang siden 2007 en Superligakamp i Silkeborg.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.