Træ & møbelindustri

Ingen fyringer efter savværksbrand i Rold Skov

Flytning af dele af produktionen og de ansatte til Viskum Savværk løser akut driftsproblem hos Nørlund Træ A/S.

45 brandfolk kæmpede mange timer med at få mandagens brand slukket. Foto: Grete Dahl
45 brandfolk kæmpede mange timer med at få mandagens brand slukket. Foto: Grete Dahl

Selv om der mødte de ansatte hos Nørlund Træ A/S et voldsomt syn tirsdag morgen, efter at savværkets fuldautomatiske sorteringsanlæg var totalt nedbrændt mandag aften, så kunne de glæde sig over at branden ikke får konsekvenser for deres jobs. Se indslaget fra 24NORDJYSKE her For at løse det akutte driftsproblem som konsekvens af branden har ledelsen nemlig besluttet at flytte dele af produktionen midlertidigt til selskabets filial ved Tjele, nemlig Viskum Savværk. Varer mindst et år Det betyder, at også nogle af de ansatte følger med til Viskum for en periode, indtil der igen er opført et nyt fuldautomatisk sorteringsanlæg til savværket i Nørlund. Et planlægnings- og byggeprojekt som direktør Kim Thisted forventer vil vare mindst et år at realisere. Brandteknikere fra selskabets forsikringsselskab var tirsdag på brandtomten for at finde en mulig årsag til den voldsomme brand mandag aften, hvor 45 brandfolk fra fire stationer var i sving i rigtig mange timer for at få den under kontrol i den kraftige aftenvind. Se 24NORDJYSKEs første indslag fra branden her

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden