EMNER

Ingen julefred hos NT

Studenterhjælp indkaldt i jule-nytårsdagene for at sikre ungdomskort til 3.000 kunder

Arkivfoto
Arkivfoto Foto: Henrik Bo

NORDJYLLAND: Omkring 3.000 unge mennesker har fortsat ikke sikret sig en fornyelse af deres ungdomskort - Nordjyllands Trafikselskabs rabatbilletter til studerende og unge i alderen 16 til 19 år uden for uddannelse.

Det betyder, at de mange studerende kommer til at mangle den billigere billet, når de skal genoptage deres studie 2. januar, konstaterer produktmanager Gine Monrad Petersen.

For et par uger siden var hun ude med en advarsel til dengang 4.500 unge nordjyder, der manglede at forny deres ungdomskort.

I alt 10.285 personer har deres ungdomskort klar til januar, men op mod 25 procent mangler altså stadig at få fornyet deres billigbillet.

Hjælpere i sving

- Omkring 1.500 har reageret på advarslen, men vi mangler stadig at få fat i en masse af de unge mennesker. Derfor indkalder vi nu studentermedhjælpere, og så går vi ellers i gang med at kontakte samtlige de resterende cirka 3.000 ungdomskortholdere, så der bliver ikke ligefrem julefred hos os på NT, fortæller Gine Monrad Petersen.

Hun oplyser, at NT har valgt at foretages sig noget nu for at forhindre, at der den 2. januar står flere tusinde, der gerne vil have fornyet deres ungdomskort.

- Så ville vi blive lagt ned. Der kan selvfølgelig være nogle, der slet ikke skal bruge kortet igen, men ikke 3.000. Og vi er sat i verden for at servicere vore kunder, så vi har altså valgt at kaste nogle ressourcer efter det her, konstaterer produktmanageren.

Dyrere - men i få dage

Hun forudser, at der bliver en del, der trods NTs anstrengelser, kommer til at stå 2. januar og må betale en noget højere pris for deres transport til og fra f.eks. studierne.

- Men med vores juleindsats håber vi, at det kun bliver ganske få dage, at de fleste kmmer til at undvære deres ungdomskort, konstaterer Gine Monrad Petersen.

Ungdomskortet kan bestilles året rundt på www.ungdomskort.dk. Det kræver så NemID, og har man ikke det, så kan det, hvis en person møder op med billedlegitimation - kørekort/pas - udstedes med det samme i alle landets Borgerservicecentre.

Bestiller man NemID på nettet, kan det tage en uge, og så kan ungdomskortet jo blive yderligere forsinket

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden