Nordjylland

Ingen penge til letbane

Løfte om statsstøtte til Aalborgs letbane er annulleret

Arkivfoto
Arkivfoto

Opdateret 20. november 2015 kl. 16:45

NORDJYLLAND: Statens tilskud til Aalborgs letbane bliver annulleret.

Det forlig, regeringen og de øvrige partier i blå blok torsdag indgik, rummer ikke penge til projektet. Dermed står dét, regeringen skrev i sit forslag, fast: ”Det statslige tilskud til Aalborg Letbane er som følge af regeringens forslag til finanslov for

2016 annulleret”.

Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup-Larsen (S), siger til NORDJYSKE, at han er dybt skuffet. Han vil nu indkalde de partier i byrådet i Aalborg, der står bag letbaneprojektet, til en drøftelse.

- For vi har stadig behov for at udbygge den kollektive transport til Aalborg Øst, og udfordringen bliver kun større, når det ny universitetshospital står færdigt, siger han.

Borgmesteren slår fast, at uden et statsligt tilskud kommer der ikke nogen letbane.

- Uden statslige penge er en letbane i Aalborg død. Jeg kan håbe, at et flertal i Folketinget på et tidspunkt kommer til fornuft. Her og nu må vi drøfte, hvad vi i stedet kan gøre, og jeg håber, at staten - som nu sparer godt 800 mio. kr. - i stedet vil spille med i forhold til en anden løsning, siger han.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden