Ingen skolebus i Ulsted
Forældre undrer sig over, at bus fra oplandet til landsbyskole pludselig er væk
Opdateret 24. maj 2022 kl. 13:15
ULSTED: En række forældre til børn på Ulsted Skole fik sig en ubehagelig overraskelse, da skolen startede igen efter sommerferien. Den bus, deres børn plejer at benytte for at komme til og fra og skole, var nemlig væk, og det undrer dem naturligvis meget.
Ifølge Naja Kjærulff Hefsgaard, som bor på Rimmervej, fik børnene sidste skoledag en seddel med hjem, om at der var ændret i kørslen, fordi den var overtaget af et andet busselskab, og derfor blev de opfordret til at henvende sig en time inden første afgang torsdag.
- For at være på den sikre side gjorde jeg det nu lidt før. Og så fik jeg at vide, at ruten var ændret til at være skolebus for Gandrup, Gåser og Skiveren, og at der, så vidt man kunne se, ikke længere var nogen skolebus i Ulsted, fortæller hun.
Naja kontaktede herefter skoleforvaltningen, som oplyste, at der sidste år var så få, som søgte om et buskort til Ulsted Skole, at man mener, der ikke er noget stort behov for busruten længere.
Skolerådmand Tina French Nielsen (V) blev torsdag kontaktet af forældrene i Ulsted, og hun vil nu undersøge, hvad der er op og ned i sagen.
- Jeg ved simpelthen ikke, hvad der er sket. Umiddelbart lyder det da underligt, at skolen og forældrene ikke har fået besked, og derfor er mit bedste bud også, at sagen på en eller anden måde er havnet mellem to stole, så det skal vi selvfølgelig have undersøgt, siger hun.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.