Initiativpris til B75
Det går godt for den lokale bordtennisklub
HIRTSHALS: Efter denne sæson kan bordtennisklubben B75 rykke op i 1. division. I så fald, er klubben rykket op tre år i træk, men den ambitiøse bordtennisklub, der har base i Hirtshals, har også fokus på de mere bløde værdier.
Derfor har klubben fået overrakt 25.000 kroner fra Initiativfonden for Hirtshals og Omegn i forbindelse med klubbens juletræningslejr i Sindal Hallen.
Fonden har blandt andet valgt at give prisen til B75, fordi klubben viser et socialt ansvar ved at træne bortennis om morgenen med skolebørn, der har indlæringsvanskeligheder. Og det er med til at give dem en skoledag, hvor de bedre kan koncentrere sig, hedder det i begrundelsen.
Det er ikke første gang i år, at den lokale bordtennisklub får et skulderklap.
B75 er i 2012 blevet kåret som årets klub af både Jysk Bordtennis Union og Dansk Bordtennis Union - og så var klubben i øvrigt også blandt de tre nominerede finalister, da den NORDJYSKE Idrætspris blev uddelt tidligere på året.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.