Inspiration til gratis glæder
Masser af gratis oplevelser i Dronninglund, Hjallerup og Brønderslev samlet i folder
BRØNDERSLEV/DRONNINGLUND: Der er flere gratis glæder at finde i Hjallerup og Dronninglund, og det har Brønderslev Erhverv lavet to nye foldere om, så folk kan søge inspiration til gode oplevelser.
I Dronninglund er det valgt seks gratis glæder ud til folderen. Det er Eventyrstien, der byder på spændende kunst, som må betrædes, Junglestien med 14 forhindringsbaner, en mountainbikerute, Dronninglund Slot, hvor flere vandreture udgår fra, samt Jyske Ås.
Hjallerup byder på kunst i form af værket Ekko, en skaterpark og Parken eller Anlægget. Her er også Kulturhuset med tilhørende legeplads, en hundeskov, hvor hunden kan finde spor, og der er også mulighed for at geocache (gå på skattejagt med gps) i Hjallerup.
Der er som tidligere fortalt i NORDJYSKE også udkommet en folder over Brønderslev, som også byder på seks steder med gratis glæder. Det er Komponistskoven, en sø med løgfrøer og shelters, skoven ved Psykiatrisk Sygehus, hvor man kan se og fodre rådyr, Rhododendronparken, en udendørs fitness bane samt Grindsted Plantage.
Folderne kan hentes på kommunens tre biblioteker eller udskrives fra hjemmesiden Visitbrønderslev eller findes på Brønderslev Turismes facebook-side.
Det er meningen, at der løbende skal opdateres med nye gratis glæder, og Brønderslev Erhverv og Turisme opfordrer folk til at komme med input, hvis de kender til oversete gratis glæder i kommunen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.