Brønderslev

Intet bliver glemt

Nyt arkivsystem giver travlhed på lokalhistorisk arkiv

Det lokalhistoriske arkiv er i gang med et forsøg, som med tiden skal gøre arkivets gamle fotos lettere tilgængelig via internettet, fortæller arkivleder Poul Erik Andreasen. ?
Det lokalhistoriske arkiv er i gang med et forsøg, som med tiden skal gøre arkivets gamle fotos lettere tilgængelig via internettet, fortæller arkivleder Poul Erik Andreasen. ?

BRØNDERSLEV: ”Kan du ikke huske dengang ...”.

Sådan indledes mange samtaler i hyggeligt selskab, når tankerne går tilbage til markante begivenheder og personer.

Hvis svaret er ”Nej, det kan jeg ikke”, så er der måske hjælp at hente på Brønderslev Lokalhistorisk Arkiv i Mejerigade.

Her er en halv snes frivillige netop nu i gang med et forsøg, som skal føre frem til at gøre nogle af arkivets data tilgængelig via internettet.

Men før det er en realitet, skal alle de computerregistrerede data flyttes over i et nyt computersystem, kaldet Arkibas5. Når det er på plads, vil det blive langt lettere for offentligheden at se nogle af de mange gamle billeder, som arkivet rummer.

- Det er desværre ikke alle data, som automatisk kan flyttes fra det gamle system til det nye, og så må vi gøre det manuelt ved tasterne, siger arkivleder Poul Erik Andreasen, der står i spidsen for en lille flok frivillige, der hver tirsdag formiddag møder op ved tasterne.

- Vi har ca. 7000 glasnegativer, 20.000 almindelige negativer og op mod 18.000 billeder, så der er meget at holde styr på, siger Poul Erik Andreasen, og tilføjer, at der jo også lige er et stort avisarkiv fra 1896 og frem, samt foreningsprotokoller, gamle regnskabsbøger, næringsbreve, uniformer, tegninger og malerier at tage vare på.

- Vi er jo en slags fælles hukommelse for Brønderslev, så vi har mange gode oplysninger på lager, siger Poul Erik Andreasen, der helt uden at kigge i arkivet kan fortælle om lokalområdet.

Det demonstrerer han, da han med en pegepind i hånden guider journalisten gennem et gammelt luftfoto af Brønderslev.

- Her på dette område er der nu fuldt udbygget med boliger, og i det der hus boede familien Jensen, siger han og fortsætter med at optrevle historien på billedet.

Og at optrevle og indsamle historie ligger ham meget på sinde. Intet bliver glemt, alt bliver gemt.

- Jeg siger ikke nej til noget, som er af lokalhistorisk interesse. Den slags skal ikke bare smides væk. Kom hellere til os med det, så skal jeg kigge på det og sortere det, siger Poul Erik Andreasen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden