Intet marked uden balloner

Tredje-generations ballonsælger glæder børnene på Hjallerup Marked

Balloner er en del af Hjallerup Marked.Foto: Michael Koch

Balloner er en del af Hjallerup Marked.Foto: Michael Koch

BRØNDERSLEV:Flere steder på Hjallerup Marked kan man møde kæmpe klynger af farvestrålende balloner, som tiltrækker børnene med kendte motiver fra bla. disneys univers.

En af ballonsælgerne er Irene Staack fra Hadsten. Hun pumpede ihærdigt den ene efter den anden ballon op med en slange, og ballonklyngen voksede.

- Jeg har rejst siden 1987 - jeg er tredje generation, smilede hun med henvisning til, at hun har lært jobbet af de to generationer før hende.

Hun tager mange steder hen med sine balloner, mest i lokalområdet, mens Hjallerup er det nordligste, hun kommer.

- Det er kræmmermarkeder og loppemarkeder, fortæller Irene Staack.

Emilie Starbæk Johansen på to et halvt år fra Svenstrup var en af dem, der fik en ballon - en rød, skinnende en. Hun var sammen med sin mor Anne Axelsen, lillebror Frederik på et halvt år og sin mormor Kirsten Axelsen på marked.

Det kommer til marked hvert år.

- Jeg er barnefødt i Hjallerup, så jeg har været her siden jeg kom i klapvogn, fortæller Kirsten Axelsen.

- Det er simpelt hen hele atmosfæren - det gøgl, der er, noget godt for børn, og alle de boder. Jeg kan også godt lide musikken, fortæller Anne Axelsen.

Imens sad Emilie Starbæk Johansen godt placeret på sin mors arm med sin nye ballon og var glad.

- Jeg har fået en ballon, fortalte hun.

For Irene Staack har det altid været helt oplagt at blive ballonsælger.

- Det er en livsstil. Ens forældre har valg for en i tidernes morgen. Min mand har jeg også fundet på et marked.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.