iPhone 6 bøjer let
Flere iPhone-ejere melder om, at deres iPhone 6 bøjer i lommen
HELE LANDET: Den nye iPhone 6 og iPhone 6 plus, der snart rammer de danske butikker, viser sig at være mere skrøbelig end forventet. Flere brugere fortæller nemlig om, hvordan deres nye iPhone er bøjet i lommen, skriver beep.tv2.dk.
Flere iPhone-ejere har offentliggjort billeder af deres bøjede iPhones. Især den større 6 Plus-model ser ud til at bøje nemt.
På Youtube-kanalen Unbox Therapy kan man se, hvor nemt det er at bøje sin iPhone med sine bare næver.