Iransk forår på vej?

MELLEMØSTEN:2011 var et begivenhedsrigt år. Siden Det Arabiske Forår for alvor startede i januar, har flere forskellige fremtrædende personer sammenlignet betydningen af Det Arabiske Forår med murens fald i 1989: Et vendepunkt i verdenshistorien. I 1989 sejrede demokratiet over kommunismen, og i 2011 sejrer demokratiet måske over diktaturet. Det siges, at kædereaktionen startede, da den 26-årige tuneser Mohamed Bouazizi satte ild til sig selv på åben gade. Det gjorde han, fordi politiet havde beslaglagt hans bod, hvor han solgte frugt og grønt. 4. januar dør Mohamed Bouazizi på et hospital i Tunesien. En desperat protest mod Tunesiens styre og de dårlige fremtidsudsigter for de unge i landet. I flere lande i Mellemøsten gør befolkningen oprør mod landets ledere. Mange af dem er diktatorer, som har siddet på magten i 30-40 år eller mere. De er upopulære og korrupte. Og nu skal de væk, lyder budskabet fra folket. Små grupper i befolkningen var trætte af diktatoren, men de vidste ikke, hvordan de skulle samle folk til at starte en demonstration, så derfor brugte de nettet. De lavede begivenheder og grupper på Facebook, Twitter, Myspace og mange andre sociale netværker til at starte sådanne demonstrationer. Det var sådan, man fik folk på gaden. Folket i Iran er bange. En bibliotekar udtaler: "Find alle de bøger, du er interesseret i nu, da det ikke er sikkert, at biblioteket eksisterer næste år. Enten bliver vi lukket, når alt ændrer sig efter parlamentsvalget til marts, eller også bomber Israel os til april. Du skal ikke regne med at vi er her til næste år." "Vi har mange modige unge her i Iran, men vi er heller ikke dumdristige", fortæller en studerende på en café i Teheran. "Vi ved, hvad vi er oppe imod, og det er ikke os, der har våbnene". Et andet stort problem er økonomien. Store dele af befolkningen knokler og passer flere jobs om dagen for at få privatøkonomien til at hænge sammen. Iran har et bruttonationalprodukt på 331,1 milliarder USD. Danmark har et bruttonationalprodukt på 309,87 milliarder USD. Forskellen mellem Danmark og Iran er, BNP pr. person i Danmark er 36.600, hvor den i Iran er 10.600. Problemet er, at alle pengene som landet tjener går til de rige oliesheiker og ikke til den almindelige borger. Og det er alarmerende. Men den allerstørste bekymring er nok, om det nu er Irans tur til at blive invaderet af USA som både Afghanistan og Irak tidligere har prøvet. Netop USA har nu stor interesse i at gå ind i Iran, da Iran for et år siden fik fremstillet en atombombe. Og USA er tæt knyttet til Israel, som Irak i lang tid har været uvenner med. Et forestående israelsk/amerikansk angreb på Iran og dets atomfaciliteter er nærmest blevet behandlet som et faktum af pressen. Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, var tidligere i marts på besøg i Washington, hvor han har krævet, at Barack Obama og USA gennemfører en militæraktion, før Irans atomprogram når til et kritisk punkt. Men Iran har også god grund til at være bange for USA og Israel. For hvis en af de republikanske præsidentkandidater bliver USAs præsident, skal man så endnu en krig i Mellemøsten. Både de og Benjamin Netanyahu er ligeglade med FN, når det gælder.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.