Folkemusik

Irsk mad og musik Skt. Patricks dag markeres i Brønderslev

McGuinness underholder i Den Runde Pavillon. Privatfoto
McGuinness underholder i Den Runde Pavillon. Privatfoto

Opdateret 16. marts 2017 kl. 08:32

BRØNDERSLEV: Skt. Patricks dag fejres med et brag af en fest med irish stew, Guinness og irish coffee. Fredag 17. marts går det løs i Den Runde Pavillon.

- McGuinness leverer musikken denne aften. Det er et særdeles velspillende band fra Hjørring, der spiller irsk musik i topklasse, fortæller formand for Shamrock, Erik Bendtsen.

Der indledes kl. 18.30 med spisning i Den Runde Pavillon med irish stew leveret af Restaurant Hedelund, og klokken 20 går McGuinness på scenen.

- McGuinness er en konstellation af musikere som alle bærer glæden ved at spille den irske og skotske folkemusik. En musikgenre som er elsket verden over, og som vi vendelboer blandt andet er kommet til at elske på grund af de lokale Gyldne Løver, fortæller Erik Bendtsen.

- Egnen er fuld af gode musikere og McGuinness har helt fra begyndelsen været en solid blanding af både garvede musikere med mange års optræden på bagen og unge fremadstormende talenter, som med stor entusiasme har kastet sig over den irske og skotske musiktradition.

- McGuinness nuværende besætning er: Henning Frederiksen på harmonika, Henrik Wolsing på smuk tenor, Morten Krag på trommer, Lasse Hansen på guitar, Sune Christiansen på fløjte, banjo og mandolin og Lars Rønne på keyboard

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden