Håndbold

Islandsk landsholdsspiller til Mors-Thy

Mors-Thy Håndbold forstærker sig med 22-årig bagspiller fra Island

Foto: Mors-Thy Håndbold

Foto: Mors-Thy Håndbold

MORS/THY:Mors-Thy Håndbold har lavet en 2-årig kontrakt med den 22-årige, islandske landsholdsspiller Róbert Aron Hostert.

Det skriver klubben i en pressemeddelelse.

Róbert Aron Hostert skulle have været med det islandske landshold til EM i Danmark i januar, men blev ramt af en skade, der gjorde at han ikke kunne deltage.

Konkurrence med bundesligaklub

Ifølge Mors-Thy Håndbold har de været i kamp med flere klubber fra de store ligaer i Europa for at sikre sig kontrakten, og forhandlingerne har stået på i længere tid.

- Róbert er en meget spændende spiller, der kan nå meget, meget langt. Han kan spille både playmaker og venstre back, og han kan bidrage med noget af det, som vi ikke i forvejen har i truppen og er en typisk islænding, der vil gå igennem ild og vand for at sikre sejrene og passer derfor perfekt ind i truppen.

- At det er lykkedes os at hente Róbert foran bl.a. en tysk bundesligaklub skyldes ikke mindst vores setup i klubben med en meget dygtig træner og et fantastisk træningsmiljø, siger sportschef Lars Svane Nielsen.

Tror på slutspillet

Róbert Aron Hostert har allerede besøgt klubben og er meget tilfreds med, hvad han har set.

- Jeg er rigtig glad for, at min fremtid nu er på plads, og jeg ser frem til de kommende sæsoner i Mors-Thy Håndbold. Jeg er sikker på, at Jan Paulsen kan være med til at udvikle mit spil yderligere, og at vi som hold kan spille os i slutspillet i den danske liga.

- Jeg har snakket rigtig meget med Mors-Thy Håndbold, og jeg har også været på visit, hvor jeg har fået et rigtig godt indtryk af klubben og området, som er utrolig flot. Jeg glæder mig helt enormt til at komme i gang og ser frem til at spille foran det meget entusiastiske hjemmepublikum på Mors og i Thy, siger Róbert Aron Hostert.

Bagspilleren tiltræder i Mors-Thy Håndbold d. 1/7 2014.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst