IT-firma flytter

KCIT flytter få meter hen til Jernbanevej i Nykøbing og får fremover plads til salgsudstilling

Klaus Hvidtfeldt Larsen flytter sin forretning til Jernbanevej og slår dørene op om to uger. Foto: Bo Lehm

Klaus Hvidtfeldt Larsen flytter sin forretning til Jernbanevej og slår dørene op om to uger. Foto: Bo Lehm

MORS:IT -firmaet KCIT udvider med en salgsudstilling med flytningen til større lokaler. Firmaet får fremover adresse i livsstilsbutikken Frk. Fryds tidligere lokaler på Jernbanevej.

- Vi regner med at være klar til at åbne butikken om cirka 14 dage, siger Klaus Hvidtfeldt Larsen, indehaver af KCIT.

Firmaet har indtil nu haft adresse 50 meter væk derfra i Jernbanegade.

- Vi får 250 kvadratmeter her mod 100 på gamle adresse. Og så bliver vi mere synlige her. Der er flere, som kører eller kommer forbi, fortæller Klaus Hvidtfeldt Larsen, mens han viser rundt i de nye lokaler.

Frk. Fryds tidligere domicil er på i alt 360 kvadratmeter.

- Vi får lidt over 100 kvadratmeter i overskud. Vi får ikke brug for pladsen, så derfor vil vi leje den ud. Lokalet er indrettet, så lejeren kan få egen indgang, siger Klaus Hvidtfeldt Larsen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden