Biler

Italiensk bilmærke spørger entusiaster om nyt modelnavn

Alfa Romeo rådfører sig med de dedikerede alfister om navnet på den næste model, som kommer i 2024

Tonale, som er den seneste model fra Alfa Romeo, er opkaldt efter et italiensk bjergpas. Men navnet på den næste rent elektriske model kan gå i en helt anden retning.
Tonale, som er den seneste model fra Alfa Romeo, er opkaldt efter et italiensk bjergpas. Men navnet på den næste rent elektriske model kan gå i en helt anden retning. Foto: Alfa Romeo

Opdateret kl. 10:21

NAVNELEG: Det lyder som et marketing-stunt, når en bilproducent spørger dedikerede fans til råds om navnet på en kommende model.

Men da der er tale om intet mindre end Alfa Romeo, kan det godt give mening. Især i en tid, hvor mange bilproducenter i skiftet fra konventionelle biler til elbiler nærmest er snublet i nye modelnavne, som er næsten umulige at udtale. Tag bare biler som Toyota bz4X, Honda e:Ny1 eller såmænd en VW ID.5 GTX.

Her har Alfa Romeo med rødder tilbage til 2010, hvor mærket blev etableret i Portello nordvest for Milano, en stolt forhistorie at trække på. Det har både handlet om design, motorer og race, men ikke mindst den italienske livsstil.

Til sammenligning er de sidste to modeller opkaldt efter bjergpas. Det er SUV’erne Stelvio og Tonale, hvor den seneste, der kan fås som plug-in-hybrid, tog mærkets første skridt hen mod elektrificering. Det bliver taget fuldt ud, når den næste model, som er en mini-klasse stor SUV altså kommer i første halvdel af 2024.

Det er en bil, der bygger på Stellantis-koncernfætteren, Jeep Avenger, og som man internt hos Alfa Romeo kalder for ”Kid”, fordi den bliver den mindste model hos det italienske firma, som er ejet af Stellantis.

Der har været rygter om, at den nye model skal hedde Brenner efter det kendte bjergpas. Men det afviser producenten, som nu altså har sat en navneleg i gang på de sociale medier. Det bliver interessant at se, hvad det kan munde ud i. Her er i alle tilfælde nok af historiske navne at trække på.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden