Iværksætter med butterfly
17-årig hobroenser driver net-butik med butterfly og andre accessories til mænd
HOBRO: Morten Hvidbak Holst går kun med butterfly, når han skal til fest. Men på anden vis er butterfly, slips og andre accessories til mænd blevet en del af hans dagligdag. Han sælger dem i sin egen net-butik.
I en alder af bare 17 år er Morten Hvidbak Holst fra Hobro blevet iværksætter. Han driver www.smartslips.dk, samtidig med, at han passer sin skole.
- Selv om jeg ikke ender med at kunne leve af min net-butik, får jeg en masse viden og erfaring, som vil komme mig til gode fremover, siger Morten Hvidbak Holst, der går i 2.g på handelsgymnasiet i Hobro.
I juni måned kunne man for første gang klikke sig ind på net-butikken. Morten Hvidbak Holst har til dato haft omkring 100 ordrer, de fleste til kammerater på skolen og bekendte.
Ideen til butikken fik Morten Hvidbak Holst, da han en dag selv stod og manglede en butterfly. Han tænkte, at det simpelt hen ikke kan passe, at man skal give 200-300 kroner for sådan et lille stykke stof.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.