Alternativ energi

Ja til kommunegaranti

Politikere giver garanti på et lån til 15 mio. - god idé med grøn energi

Arkivfoto
Arkivfoto Pressefotograf Per Kolind

BRØNDERSLEV/ASAA: Brønderslev Kommunes økonomiudvalg har sagt ja til kommunegaranti på et lån på 15 mio. kr. til etablering af et solvarmeanlæg ved Dammensvej i Asaa.

Det nye anlæg skal sørge for en betydelig del af varme-produktionen til forbrugerne i Asaa.

- Vi synes, at det er en god idé med grøn energi, så vi giver som i tidligere sager af lignende karakter kommunegaranti også til varmeværket i Asaa, fortæller borgmester Lene Hansen (S).

Økonomiudvalget slår fast, at garantien ikke belaster kommunens låneramme.

I januar godkendte Brønderslev Kommune projektet for varmeanlægget.

Brønderslev Kommune har for tiden ikke nogen garanti for Asaa Varmeværk.

Forsiden