Sæby

Ja til kunstgræsbane i IF Skjold

Kultur- og fritidsudvalg anbefaler lån på 1 mio. kr. til IF Skjold Sæby

IF Skjold vil anlægge en kunstgræsbane ved siden af den nuværende opvisningsbane i Sæby. Arkivfoto: Kurt Bering
IF Skjold vil anlægge en kunstgræsbane ved siden af den nuværende opvisningsbane i Sæby. Arkivfoto: Kurt Bering Kurt Bering

SÆBY: En kunstgræsbane på IF Skjolds anlæg på Kjeldgaardsvej i Sæby er rykket et skridt nærmere.

Kultur- og fritidsudvalget vendte tommelfingrene opad til en ansøgning om et lån på en mio. kr. og sendte sagen videre til økonomiudvalget.

IF Skjold vil anlægge en 11-mands kunstgræsbane ved siden af den nuværende opvisningsbane.

- IF Skjold holder et flot niveau, og vi kan se flotte perspektiver i en kunstgræsbane, som også oplandsklubberne, skolen og andre institutioner vil kunne nyde godt af. Det vil også være et løft for Sæby Kultur- og Fritidscenter og deres tilbud til om træningslejre for fodboldklubber, siger udvalgsformand Mogens Brag (V).

IF Skjold har skelet til den model, som Bangsbo Freja anvendte i 2013.

Den samlede udgift er beregnet til 3,5 mio. kr. eksklusiv moms, og IF Skjold har tilsagn om knap en halv mio. kr. fra forskellige fonde og donationer.

Der ud over har fodboldklubben tilsagn om lån fra Nordjyllandshallens Fond samt et banklån.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden