EMNER

Jacob Jensens åbner spisested

Ny buffetrestaurant i Frederikshavn

Jacob Jensen og fru Mette åbner ny restaurant. Foto: Niels Meredin
Jacob Jensen og fru Mette åbner ny restaurant. Foto: Niels Meredin

Opdateret 20. maj 2022 kl. 09:50

FREDERIKSHAVN: Jacob Jensen, indehaver af Jensens Fiskehus i Sæby, åbner en ny restaurant i Havnegade, Frederikshavn 5. juni.

Restauratøren, der blev landskendt, da Jensen’s Bøfhus rejste sag ved Sø- og Handelsretten mod ham for at bruge sit eget efternavn i sit firmanavn, vil ikke kopiere konceptet fra sin sommeråbne fiskerestaurant i Sæby

- Den nye restaurant, Frida by Jensen, bliver en helårsåben buffetrestaurant med kødretter. Der er jo ingen grund til at konkurrere med min egen forretning i Sæby, siger han.

Jensen’s Bøfhus tabte sagen mod Jensens Fiskehus i Sø- og Handelsretten. Retten fandt ikke, at Jensens Fiskehus er et varemærke, der kan forveksles med Jensen’s Bøfhus og at dermed heller ikke var sket en overtrædelse af reglerne om god markedsføringsskik. Men Jensen’s Bøfhus har anket afgørelsen til Højesteret.

Vil ikke drille

Jacob Jensen understreger, at hans genbrug af navnet Jensen til den nye restaurant ikke sker for at drille eller udfordre.

- Jensen signalerer forbindelsen til min restaurant i Sæby, og Frida er navnet på min firårige datter.

Frida by Jensen rykker ind i en del af den tidligere restaurant Ritz, tæt på havnen og tæt på strømmen af svenske og norske endagsturister fra færgerne. Daglig leder af Frida by Jensen bliver Jacobs kone, Mette. Også Jacobs bror, Thomas, der tidligere har drevet restaurant i Lemvig, får sin gang i Frida by Jensen. Frida by Jensen får dels buffetrestaurant og dertil en cafe. Cafeen vil i modsætning til restauranten åbne inden frokost.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden