Håndbold

Jacobsen glad for skarp Mørk

Marcus Mørk var den store profil i Aalborg Håndbolds sejr i Ribe

Marcus Mørk var den store oplevelse hos Aalborg Håndbold. Han scorede hele otte gange.Arkivfoto
Marcus Mørk var den store oplevelse hos Aalborg Håndbold. Han scorede hele otte gange.Arkivfoto

RIBE: Han har været slemt plaget af skader og var på et tidspunkt erklæret håndboldinvalid.

Men at Marcus Mørk langtfra er en færdig mand i tophåndbold var tydeligt i Aalborg Håndbolds udesejr på 28-24 over Ribe-Esbjerg.

Mørk nettede otte gange og havde også en del assists.

- Det var dejligt at se Marcus i aktion i dag. Han spillede en rigtig fin kamp. Men det var blot én kamp. Han skal præstere hver gang. I dag fik han chancen fra start og tog den. Det er vigtigt for os at få Marcus i gang, siger cheftræner Nikolaj Jacobsen.

Han var generelt godt tilfreds med sit hold.

- Vi gjorde det, som Aalborg Håndbold gør bedst: Nemlig at kæmpe og stå sammen som hold. Også selvom vi er mærkede og trætte, siger træneren med henvisning til, at holdet kom hjem torsdag fra udekamp i Champions League og derfor dårligt nok var restituerede.

Gå til relaterede emner

Forsiden