Aalestrup

Jagtede knallerter med marmeladebøtte på taget

Nordjyllands Politi har modtaget en anmeldelse om en VW Golf, der udgav sig for at være politi og jagtede knallerter i Aalestrup

En kreativ bilist fik sin bil til at ligne en patruljevogn ved at sætte en blå marmeladebøtte på taget.	Arkivfoto: Henrik Louis
En kreativ bilist fik sin bil til at ligne en patruljevogn ved at sætte en blå marmeladebøtte på taget. Arkivfoto: Henrik Louis

AALESTRUP: En bilist i Aalestrup har været kreativ med brugen af de blå marmeladebøtter, som man kender fra supermarkedet. Lørdag aften modtog Nordjyllands Politi nemlig en anmeldelse om en VW Golf type 4, der kørte rundt i byen med en marmeladebøtte på taget for at få golfen til at ligne en politibil.

Bilen kørte ifølge anmeldelsen rundt og jagtede byens knallerter. Politiet kørte til byen, men de har endnu ikke haft held til at finde frem til den kreative bilist.

- Det er en alvorlig forbrydelse at give sig ud for at være fra politiet, og vi undersøger sagen nærmere, siger René Kortegaard-Jensen, fungerende politikommissær.

I øjeblikket ved politiet, at bilen har en nummerplade, der begynder med B.

Strafferammen for at udgive sig for at være politi går op til to års fængsel.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden