Jagtforbuddet i Store Vildmose er ophævet
Målinger viser, at der er så lidt gift tilbage, at faren er væk
Opdateret 09. september 2017 kl. 10:10
VILDMOSEN: Fødevarestyrelsen ophæver nu det jagtforbud omkring Grevens Ris ved Store Vildmose, som blev udstedt forrige fredag. Også den generelle advarsel om ikke at håndtere og spise fisk og andefugle i et større område mellem Vestbjerg, Brønderslev, Løkken og Pandrup er ophævet.
Det sker efter at analyser af vand- og foderprøver fra vandhullet har vist et mikroskopisk niveau af carbofouran. Dermed er der ikke længere en risiko forbundet med at spise hverken fisk eller vildt fra området, vurderer Mariann Chriél, DTU Veterinærinstituttet.
Myndighedernes advarsel har været gældende siden torsdag 31. august. Her fandt Miljøstyrelsen ulovligt udlagte fisk indeholdende den ekstremt farlige nervegift, carbofouran ved en sø i den nordlige del af Store Vildmose.
Giften er ulovlig og brugen af carbofouran har været forbudt i hele EU siden 2008. Miljøstyrelsen vurderer, at giften kan været udlagt for at bekæmpe fredede rovdyr som rovfugle og oddere. Sagen blev allerede i sidste uge anmeldt til politiet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.