Jakobs Cafe åbner igen - på fredag

Efter en månedlang og omfattende renovering er cafeen i hjertet af Skagen igen klar til gæster

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

SKAGEN:Januar måned har været ualmindelig travl på Jakobs Cafe.

Ikke på grund af et pludseligt boom i antallet af gæster som besøger Skagen om vinteren, men på grund af en stor renovering.

Cafeen kunne ved årsskiftet ellers bryste sig af at have haft åbent 5683 dage - mere end 15 år - i streg.

Men så var det også tid til den renovering, som samtidig er en udvidelse og en ny stil til stedet.

Fredag aften bliver dørene slået op igen, og det ser ejer Jakob Sund meget frem til.

- Klokken 19 er alle velkomne til at komme og se de nye lokaler, hvor der også bliver budt på lidt mad og drikke. Og jeg glæder mig meget til at vise den nye, spændende cafe frem. Blandt andet er belysningen blevet meget anderledes, og ved det nye sceneområde er der noget af det allernyeste indenfor netop lys, og også lyd, afslører han.

I fuld sving

Cafeen er blevet udvidet med 65 kvadratmeter og den store bar er blevet vendt og ombygget, så de to lokaler kan hænge fornuftigt sammen.

Alle håndværkerne på projektet er fra lokalområdet, og i perioder har op i mod tyve været i fuld sving ad gangen.

- Januar er simpelthen fløjet af sted, og jeg må rose håndværkerne, som har gjort en rigtig stor indsats for at nå det. Og nu er jeg da spændt på reaktionerne fra gæsterne, for her ser jo noget anderledes ud, siger Jakob Sund.

Blandt andet har man leget med farverne i cafeen, så der nogle steder vil være lyse områder, og andre steder mørke.

- Vi ville jo gerne bevare den hyggelige stemning, samtidig med at cafeen bliver lidt lysere. Og det tror jeg er lykkedes, fortæller ejeren.

Med det nye scenerum bliver livemusikken også optrappet, da netop musikken er en stor del af forretningen med omkring 60 live-events bare mellem april og september.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden