Jammerbugt nærmer sig toppen
Cheftræner Bo Zincks tropper vandt 2-0 ude over Odder
ODDER: Efter en periode med svingende resultater ser Jammerbugt FC ud til at have fundet melodien i 2. division vest i fodbold.
Holdet fulgte lørdag flot op på nulløsningen mod duksene fra Marienlyst ved at vinde 2-0 i Odder.
Unge Sonny Jakobsen bragte Jammerbugt FC foran kort før pausen, og med en halv time tilbage at spille slog Sead Gavranovic sejren fast.
De lyseblå viste dermed vejen for AaB, der onsdag møder netop Odder i DBU Pokalen.
Jammerbugts sejr betyder, at holdet avancerer til rækkens femteplads med 25 point for 15 kampe.
Nedrykkerne fra Marienlyst fører med hele 36 point.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.