Optikerkæden

11-årige Rasmus tabte brillerne i havet - sådan fik han hjælp

Mors nødråb på Facebook gav resultat

Nu kan Rasmus se klart igen. Det kunne han ikke, da han tabte sine forrige briller i Vesterhavet ved stranden i Blokhus.
Nu kan Rasmus se klart igen. Det kunne han ikke, da han tabte sine forrige briller i Vesterhavet ved stranden i Blokhus.

Opdateret kl. 21:57

BLOKHUS: Da 11-årige Rasmus Ørum Jensen for nylig var med sin familie på stranden ved Blokhus, gik det galt.

Da de ville tage en dukkert i havet, mistede Rasmus sine briller. Vel at mærke briller med meget høj styrke, og som Rasmus derfor er meget afhængig af.

- Pludselig råbte Rasmus til mig, at han havde tabt sine briller i vandet. Bølgerne tog dem med det samme, og de var ikke til at finde, udtaler Rasmus' mor, Mariann Louise Ørum Jensen, i en pressemeddelelse fra optikerkæden Louis Nielsen.

Blokhus-gruppe på Facebook

Moren skrev et opslag på Facebook, hvor hun bad om hjælp. Hun efterlyste brillerne i en lokal Facebook-gruppe for Blokhus . Og håbede, at nogen måske havde fundet brillerne i vandet og samlet dem op.

Rasmus har kraftigt nedsat syn. Brillerne var med styrke 11.

- Brillerne er meget, meget vigtige for Rasmus. Han bruger dem hele tiden, for han kan ikke se noget som helst uden dem, fortæller Mariann Louise Ørum Jensen.

Mange reagerede på hendes opslag på Facebook, men ingen havde fundet brillerne.

Hjælp fra Aalborg

Brian Kollerup, der er indehaver af Louis Nielsen i Østerågade i Aalborg, fik nys om moderens nødråb på Facebook og tilbød at lave et par tilsvarende nye briller hurtigt - og gratis.

- En af mine kolleger så opslaget på Facebook og sendte det til mig. Da jeg læste det, kunne jeg sætte mig ind i Rasmus’ situation. Det er ikke sjovt at miste sine briller på den måde og være afskåret fra at kunne se. Jeg tilbød at Rasmus kunne komme ind hurtigt og få et par nye briller gratis, fortæller Brian Kollerup i pressemeddelelsen fra optikerkæden.

Mariann Louise Ørum Jensen takkede ja til hjælpen. Hun takker også alle, der delte hendes efterlysning på Facebook.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden