Brand nær sommerhuse hurtigt slukket
Borgere og lokale brandfolk fik has på mindre naturbrand
SALTUM: Søndag eftermiddag fik Nordjyllands Beredskab anmeldelse om brand i et hedeareal nær Saltum.
Heldigvis var de lokale brandfolk fra Pandrup hurtigt fremme og nåede at slukke ilden, inden den udviklede sig.
- Der var gået ild i et hedeareal på 20-35 kvadratmeter, men personerne, der havde ringet, var begyndt at slukke, så der kom hurtigt styr på branden, siger indsatsleder Bo Isaksen.
Fem sommerhuse ligger i nærheden af brandstedet, men var ikke i fare.
Årsagen til branden er ukendt.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.