Bryllup: Så har Sussi sagt ja til Steen - skifter også fornavn
Viet på gården i Saltum
Opdateret kl. 17:54
Der var andre end karnevals-gæsterne i Aalborg, som følte forventningens glæde, da de slog øjnene op lørdag.
Lidt længere nordpå var der også planlagt festivitas, og mon ikke der også var lidt sommerfugle i maven på en gård i Saltum.
Sussi, der mistede sin elskede Leo, da han døde i februar 2023, skulle nemlig giftes igen - og lørdag eftermiddag har hun sagt til sin nye kærlighed, Steen Nørholm Hansen.
Se & Hør har tidligere fortalt, at parret havde planlagt at blive viet af en præst på gården i Saltum, og at der bagefter er fest for godt 60 gæster i Sønder Saltum Forsamlingshus.
Ugebladet kunne desuden berette, at brylluppet også giver anledning til, at den kendte nordjyde skifter navn: Selv om hun altid har været kendt som Sussi, så hedder hun faktisk Susanne - og for at gøre forvirringen total, så har hendes familie altid kaldt hende for Sanne.
Men nu har hun ændret sit fornavn, så hun sådan helt formelt vil hedde Sussi Nørholm Hansen.
69-årige Sussi Nielsen mistede i 2023 sin musikermand, Leo Nielsen.
Mere end 50 års parløb privat og professionelt var forbi, da Leo gik bort i en alder af 67 år efter et omfattende sygdomsforløb.
Det kendte nordjyske par havde optrådt sammen siden 9. klasse.
I 2021 havde duoen guldjubilæum efter 50 år i musik- og underholdningsbranchen.
Inden brylluppet afslørede hun over for Se og Hør, at brudeparret ville besøge Leo på kirkegården på bryllupsdagen.
Musikeren optræder stadig, og allerede dagen efter brylluppet tager hun ud at spille, har hun sagt til Ekstra Bladet.
RitzauDen 69-årige sangerinde mødte sin nye kærlighed for et år siden på de sociale medier.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.