Dyrskue bukker under for corona: - Vi standser planlægningen nu
LandboNord aflyser allerede nu et dyrskue, og overvejer det næste
Opdateret 23. maj 2022 kl. 14:54
FJERRITSLEV/HJØRRING: Den tilspidsede situation med coronavirus i Danmark får nu Fjerritslev Dyrskue til at aflyses i 2020.
Dette års Fjerritslev Dyrskue Forårsfest for land og by skulle have været afholdt den 16. maj, men foreberedelserne er nu stoppet, da dyrskueudvalget og LandboNords ledelse har besluttet sig for helt at aflyse skuet.
- Med to måneder til Fjerritslev Dyrskue og med Danmark næsten lukket ned ser vi ikke anden udvej, end at vi desværre må aflyse Dyrskuet i Fjerritslev. Planlægningen er allerede godt i gang, men vi ved ikke, hvor mange der vil være berørte af smitten den 16. maj. Derfor standser vi planlægningen nu, og ser frem til at holde et flot dyrskue i 2021, siger formanden for Fjerritslev Dyrskueudvalg, Ole Larsen.
LandboNord arrangerer både det aflyse dyrskue i Fjerritslev og Hjørring Dyrskue Fødevarer & Frilandsliv. Det skue er planlagt til den 19. og 20. juni. Endnu er det for tidligt at sige, om dyrskuet i Hjørring også bliver aflyst.
- Vi følger situationen meget tæt, og i dyrskuebestyrelsen er vi nu i alvorlige overvejelser, om det bliver muligt at afholde vores store dyrskue i Hjørring. Lige nu ser vi tiden an, siger bestyrelsesformand for Hjørring Dyrskue, Lars Mellemkjær i en pressemeddelelse.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.