De droppede hamsterhjulet: Her er deres nye hverdag
Familien Krogsgaard vil skabe et liv med nærvær, balance og fokus på det, der virkelig betyder noget
Opdateret 07. januar 2026 kl. 11:34
Hvordan er det at være familie i Nordjylland? Hvordan får børn og voksne hverdagen til at hænge sammen? Hvad er forældrene optaget af? Og hvad drømmer de om?
Det er omdrejningspunktet i et nyt format i Nordjyske, som vi kalder "forældrestafetten".
Her går "stafetten" rundt blandt landsdelens børnefamilier, der skal svare på en række spørgsmål.
Formålet med "stafetten" er at gøre os klogere på hinanden - og måske ligefrem at kunne inspirere. Denne gang medvirker Camilla Krogsgaard.
Navn: Camilla Krogsgaard Larsen
Børn: Saxo (2015) og Mynthe (2018)
Gift med: René, der arbejder som underviser på FGU Jammerbugt
Bopæl: Aabybro
Alder: 1986 (38 år)
Stilling: Hjemmeskoler og vikar på botilbuddet Væksthuset i Løgstør.
Hvad er du optaget af i dit familieliv lige nu?
Lige nu er det helt klart julen, der fylder mest herhjemme. Vi prøver at gøre december hyggelig og lidt magisk for børnene, så det ikke kun handler om gaver og stress, men også om ro og nærvær.
Jeg går meget op i, at vi får tid sammen som familie, hvor vi kan lave ting, vi husker bagefter – som at bage småkager (og spise lidt undervejs, haha), pynte op eller bare have ro på. Generelt prøver jeg at fokusere på, at vores familieliv handler mere om gode minder og nærvær end alt det praktiske.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.