Er der en minigraverbande på spil?

To minigravere stjålet ved indbrud to steder i Vendsyssel

En minigraver af mærket Kubota som denne er blevet stjålet ved et indbrud i Aabybro. Arkivfoto

En minigraver af mærket Kubota som denne er blevet stjålet ved et indbrud i Aabybro. Arkivfoto

VENDSYSSEL:Om det er de samme gerningsmænd, der har været på spil ved to indbrud, hvor der begge steder er stjålet minigravere, vides ikke, men måske er der faktisk en minigraverbande på spil i Vendsyssel.

I hvert fald er der ved et indbrud på Havgårdsvej i Aabybro stjålet en Kubota Minigraver af model U10-3.

- Indbruddet er sket i dagene mellem 16. februar klokken 16 og 17. februar klokken 10, oplyser fungerende politikommissær Thomas Albrektsen, Nordjyllands Politi i Hjørring.

Porten ind til en lade er brudt op, og minigraveren fjernet, fortæller Thomas Albrektsen.

Samtidig er der blevet stjålet en pladevibrator af mærket Atlas LG 300.

Ved et lignende indbrud på Terpetvej i Taars er der også stjålet en er der også stjålet en minigraver - på dette sted af mærket Mustang AC 506.

- Her har tyvene brudt en dør op til en lagerhal, og udover minigraveren stjålet en New Holland traktor model 7070 fra 2011, fortæller den fungerende politikommissær.

Indbruddet er sket i dagene fra 7. februar og 17. februar.

Thomas Albrektsen kunne godt tænke sig at høre fra eventuelle vidner, der måtte have set de store genstande blive fjernet fra de to steder i tidsrummene for indbruddene.

- Der skal jo noget større til for at fjerne de store maskiner. Folk må da også gerne give et kald, hvis man får tilbudt en billig minigraver, og så lige tjekke med os, om den skulle være stjålet, siger den fungerende politikommissær.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden