Fåmælt bestyrelse fyrer direktøren
DGI Huset i Aabybro valgte onsdag at fyre direktør Claus Nørgaard Poulsen
AABYBRO: Det var en fåmælt formand for bestyrelsen i DGI Huset i Aabybro, Jens Jungersen, der torsdag bekræftede, at DGI Huset har fyret direktøren Claus Nørgaard Poulsen.
Fordi der stadig kører en personalesag, ønsker direktøren kun at sige, at samarbejdet blev udfordret.
- Et værdiskabende samarbejde mellem bestyrelse og direktør, skal være båret af tillid, respekt og åbenhed og her er vores samarbejde desværre blevet udfordret, siger han.
Claus Nørgaard Poulsen nåede at være direktør for DGI Huset i tre et halvt år, inden han fik en fyreseddel. Hvorfor det endte sådan, ønsker han heller ikke at sætte ord på på nuværende tidspunkt.
- Jeg har ikke noget at sige lige nu, siger han til Nordjyske.
DGI Huset går nu i gang med at finde en ny direktør, og bestyrelsen skal i næste uge mødes og diskutere, hvilke kompetencer en ny direktør skal besidde.
Det er kun en uge siden, vi skrev, at Claus Nørgaard Poulsen åbner et Padelcenter i privat regi i Aabybro. Det kan du læse mere om her.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.