Biler

Gamle biler liver op i byer

Der kommer velsmurte klassikere til Blokhus & Bilerne 2020

De veltrimmede maskiner sætter kulør på byen med paradekørsel og udstilling af veteranbiler. Privatfotos
De veltrimmede maskiner sætter kulør på byen med paradekørsel og udstilling af veteranbiler. Privatfotos

BLOKHUS: Søndag 23. august inviterer Erhvervsforeningen Destination Blokhus og VisitJammerbugten i samarbejde til dette års ”Blokhus & Bilerne”.

Her vil veltrimmede maskiner sætter kulør på byen med paradekørsel, udstilling af veteranbiler samt publikumskonkurrencer.

Arrangementet starter med en festlig paradekørsel med afgang fra Cobham i Pandrup klokken cirka 12.45.

Ruten vil som noget nyt gå igennem Bredgade i Pandrup, så folk i Pandrup også har mulighed for, at se de velsmurte maskiner, inden de ender på Blokhus Torv klokken cirka 13.00.

Bilerne vil være opdelt efter årgang, hvoraf de ældste kører først. Paradekørslen vil blive efterfulgt af en udstilling på Blokhus Torv, hvor de smukke maskiner i tidsrummet 13-15 kan beundres helt tæt på.

For at kunne deltage skal bilerne være klassificeret som en veteranbil. Det vil sige, at biler årgang 1985 og ældre kan deltage i årets arrangement.

Traditionen tro kan publikum stemme på deres favoritbiler, som præmieres med Grundejerforeningens ærespokaler. Dette sker klokken 14.30, hvor der også trækkes lod om flotte præmier blandt de der har

stemt.

- Da vi forsat skal passe på hinanden, har arbejdsgruppen bag arrangementet valgt at begrænse deltagerantallet til 50 biler for at undgå at publikum bliver tæt forsamlet på Blokhus Torv. Derfor er det i år muligt at forhåndsreservere en plads, hvis man vil sikre sig adgang til torvet, lyder det.

Desuden opfordres publikum til at vise hensyn, holde afstand og anvende håndsprit, så årets Blokhus og Bilerne igen bliver en festlig dag.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden