Jakob og Hanne fælder dom om alt fra cykeltyveri til skuddrab
Der er ca. 13.000 lægdommere i Danmark - og nu søger samfundet nye. Her kan du møde et par af dem
Det danske retssystem hviler på en blanding af juridiske dommere og såkaldte lægdommere. Lige nu søger man nye lægdommere til de kommende fire år. Jakob Gislund er en af Danmarks ca. 13.000 lægdommere. Foto: Bente Poder
NORDJYLLAND:Der er rigtig god brug for den indsats, Jakob Gislund yder for det, vi kalder verdens lykkeligste land.
48-årige Jakob Gislund fra Hjørring er en af landets ca. 13.000 lægdommere. Sammen er de med til at sikre, at retfærdigheden sker fyldest i de flere end 200.000 straffesager, som årligt lander hos de danske domstole og handler om alt fra banale cykeltyverier til grusomme drab.
Vores væsentligste opgave er at lytte til, hvad der bliver sagt.
Jakob Gislund, Domsmand
Det er langt fra alle sager, der havner i en retssal, men når de gør, sidder ofre og tiltalte altså overfor både højt specialiserede jurister - og helt almindelige borgere uden juridiske kvalifikationer.
- Vores væsentligste opgave er at lytte til, hvad der bliver sagt - og lægge personlige holdninger og meninger uden for døren, før vi går ind i retslokalet. Det allervigtigste er, at vi er med til at sikre, at det er en retfærdighed, der skal ske - og ikke samfundets hævn, fastslår Jakob Gislund.
Lægdommere i Danmark
-
Lægdommer er inden for dansk retspleje en person, som ikke er juridisk dommer, men medvirker ved pådømmelsen af straffesager enten som nævning eller som domsmand.
- Systemet stammer faktisk helt tilbage fra 1919.
- Begrundelsen for at bruge lægdommere er navnlig, at straf er et meget alvorligt indgreb i et menneskes liv, og når samfundet mener, at den moralske baggrund for sådan et indgreb er til stede, må det kræves, at opfattelsen støttes af den almindelige befolkning, og derfor bør repræsentanter for borgerne medvirke.
- I domsmandssager i byretter medvirker to lægdommere på lige fod med den juridiske dommer. I ankesager i landsretten deltager tre juridiske dommere og tre lægdommere.
- I mere alvorlige sager benyttes almindeligvis nævninge. I nævningesager i byretten medvirker tre dommere og seks nævninge. Hvis dommen ankes til landsretten, medvirker tre dommere og ni nævninge.
- I Højesteret benyttes ikke lægdommere.
- Lægdommere får 1100 kr. om dagen for at møde i retten.
- Det er et borgerligt ombud, og de skal derfor møde, når de bliver indkaldt.
- Deres arbejdsgiver er pligtig til at give dem fri til hvervet. De kan ikke forpligtes til at bruge feriedage.
- Uden for retten skal de undgå enhver kontakt med sagens deltagere.
- Det er yderst sjældent, at lægdommere udsættes for trusler eller andre ubehagelige episoder i retten.
Domstol.dk og lex.dk
Han kan efterhånden ane afslutningen på sin første fire-årige periode som lægdommer. Oplevelserne har ikke skræmt ham. Tværtimod er han mere end klar til endnu en tørn i retfærdighedens tjeneste.
- Jeg oplever, at det er vigtigt for retssystemet at bevare kontakt til helt almindelige, dødelige mennesker. Og det er spændende at være med til, for vi sidder jo bogstaveligt talt med andre menneskers skæbne i vores hænder, pointerer han.
Jakob Gislund. Foto: Bente Poder
Indiskutable krav
Lige nu er landets 98 kommuner ved at udvælge de personer, som fra 1. januar 2024 og fire år frem sætter sig enten ved siden af landets dommere i de såkaldte domsmandssager - eller fungerer som nævninge.
Kravene for at komme i betragtning er få, men indiskutable. Man skal være fyldt 18 år og have stemmeret, og man må ikke tidligere være straffet for en alvorlig forbrydelse.
De personer, der bliver udvalgt, havner i første omgang på en såkaldt grundliste i hver kommune. Størrelsen af den afhænger af de enkelte kommuners indbyggertal. I runde tal skal der findes en person til grundlisten for hver 300 indbyggere i de enkelte kommuner.
De kommer ind med deres sunde fornuft, nysgerrighed og kritiske sans
Retspræsident Niels Otto Jensen, Retten i Hjørring
Efter ansøgningsfristen, der er individuel for de respektive retskredse og kommuner, sendes grundlisterne videre til Danmarks to landsretter. Her er det landsretternes præsidenter, som ved lodtrækning vælger de enkelte domsmænd og -kvinder med skyldige hensyn til, at sammensætningen af lægdommerkorpset afspejler det øvrige samfund i forhold til for eksempel alder, køn, erhverv og etnicitet. Godt og vel hver anden på listen bliver udvalgt og kan i gennemsnit se frem til fire årlige opgaver som domsmand eller nævning.
Retspræsident: En fornøjelse
Deres bidrag til retssikkerheden bliver hilst velkommen af de juridiske dommere.
- De kommer ind med deres sunde fornuft, nysgerrighed og kritiske sans, siger Niels Otto Jensen, retspræsident ved Retten i Hjørring.
Her modtog man i 2022 5729 personsager, hvor der var tale om en konflikt med straffeloven. Ca. 500 af de sager blev gennemført med lægdommere.
Retspræsident Niels Otto Jensen. Arkivfoto: Henrik Louis
- Jeg synes, at det er en fornøjelse at arbejde sammen med domsmænd. Som juridiske dommere sidder vi ikke med en facitliste, og vi kan også komme i tvivl om, hvad der er rigtigt og forkert. Der er det en kæmpe gave at have andre at sparre med, fastslår Niels Otto Jensen.
Han afslører, at han også i rollen som juridisk dommer har oplevet at blive overbevist af sagens lægdommere, så sagen fik et andet udfald, end udgangspunktet var for ham.
- Argumentation og diskussion fører jo til, at man bliver klogere. Og det bliver jeg også, fastslår han.
Behov for flere unge
Fordi Danmark er et land, hvor der bliver stadigt flere ældre, er der heller ikke noget overraskende ved, at der har været uforholdsmæssigt mange lægdommere i aldersgruppen 51-80 år, mens aldersgruppen 18-30 år har været underrepræsenteret.
Derfor var det også godt for mangfoldigheden, da 32-årige Hanne Verner fra Frederikshavn blev valgt til at være lægdommer med virkning fra 1. januar 2020.
Jeg føler omsorg for dem, når de sidder der, for det er tit ulykkelige ting, der er sket.
Hanne Verner, domsmand
Dengang var hun endnu ikke fyldt 30, og det var hendes mors oplevelser som lægdommer, der vækkede datterens nysgerrighed.
32-årige Hanne Verner er industriel designer i sit civile liv. Hun oplever, at opgaven som lægdommer har udviklet hende som menneske. Foto: Bente Poder
Derfor søgte Hanne Verner ind, og hendes oplevelser som lægdommer ved Retten i Hjørring har ikke skræmt hende væk. Tværtimod tager hun - som Jakob Gislund - gerne en ny tørn på fire år, hvis hun får tilbuddet.
- Det er helt utroligt spændende at være en del af. At få et indblik i processen og opleve, hvordan det hele fungerer. Jeg elsker at diskutere og blive klogere, og jeg oplever, at dommerne er meget lydhøre overfor det, vi siger - og respekterer det syn, vi kommer med. Jeg synes, de skal have nogle at spille bold med, for vi stiller nogle spørgsmål, som jeg ikke tror, man stiller, hvis man bor i systemet, forklarer Hanne Verner.
Hendes møde med tiltalte og ofre i retssalene har gjort stort indtryk på hende.
- På godt og ondt har det gjort indtryk at se de skæbner. Jeg føler omsorg for dem, når de sidder der, for det er tit ulykkelige ting, der er sket, så på det personlige plan synes jeg også, at det er meget udviklende. Jeg får mulighed for at reflektere over en masse og får også nyt perspektiv på mange ting, siger hun.
Danmarks domstole
- Danmarks Domstole består af Højesteret, to landsretter, 24 byretter og to specialiserede domstole: Sø- og Handelsretten og Tinglysningsretten.
- Derudover består Danmarks Domstole af Retten på Færøerne, Grønlands Domstole, Procesbevillingsnævnet, Den Særlige Klageret, Bibeskæftigelsesnævnet, Dommerudnævnelsesrådet og Domstolsstyrelsen.
- Der er ca. 2400 medarbejdere i Danmarks Domstole, heraf omkring 380 dommere.
- Retterne ledes altid af en præsident, mens antallet af dommere er forskelligt fra ret til ret alt efter, hvor stort et geografisk område retskredsen dækker, og hvor mange indbyggere der er.
- Det er ikke kun dommere, der arbejder i retten. Der er også ansat kontorfunktionærer og jurister, som forbereder og behandler sager, planlægger retsmøder, svarer på spørgsmål fra borgere, fungerer som sekretærer under retssager og varetager mange andre opgaver. Og der er ansat retsbetjente, som tager sig af sikkerhed og service.
Kilde: Domstol.dk
Koster 2,4 mia. kr.
Det er Folketinget, som fastsætter det årlige budget for Danmarks domstole. I 2021 var budgettet 2 mia. kr. Omkring en tredjedel af udgifterne går til løn. Resten bliver brugt på bygninger, it, udvikling, uddannelse og administration.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.