Jørgen vil sælge 250 af kommunens byggegrunde for én krone

- Mine forældre bor stadig lige der, siger Jørgen Ravn Christensen, 47, og peger derover.

- Som dreng kunne jeg gå i skole uden at skulle ud på vejen, så jeg tror, de huse bliver meget eftertragtede, når mine forældres generation flytter ud de kommende år.

Netop at få flere børnefamilier til at slå sig ned i kommunen - og ikke kun i Aabybro, Nørhalne og de andre populære pendlerbyer, er en af hans største mærksager, når han stiller op øverst på Det Konservative Folkepartis liste til kommunalvalget.

I byer og landsbyer, som kæmper med affolkning, vil han banke prisen helt ned på kommunale byggegrunde. Faktisk vil han sælge 250 grunde for kun én krone stykket.

- Den eneste betingelse er, at de skal opføre et topklimavenligt enfamilieshus på grunden.

- Flytter der to voksne og bare et barn ind i hvert hus, er det 750 nye borgere. Det vil være et enormt boost for de lokalsamfund og det vil være en enorm gevinst skattemæssigt på den lange bane, mener han.

Han indrømmer, at idéen vist udfordrer planloven en smule.

- Men så må vi bede om hjælp fra Christiansborg og få lov at køre et forsøg her i kommunen. Alle partierne er jo enige om klimadagsordenen og om at gøre noget ved bosætningen i landdistrikterne, argumenterer han.

Idéen vil måske ikke lyde som sød musik i alle borgerlige ører, men også det har Jørgen råd for.

- Det bliver gode grunde, men måske ikke de aller- allerbedste i en udstykning med fjordudsigt eller hvad nu. Det er trods alt ikke en konservativs opgave at udkonkurrere det private, griner han.

- Der skal vi bare vinde

Jørgen ser befolkningstallene som kommunen største udfordring, derfor vil han forsøge at gøre Jammerbugt til en ungdomskommune.

- Fra de bliver født til de flytter væk og uddanner sig, skal vi sørge for, at de har et så godt liv, at de kommer tilbage.

- Det er ganske simpelt. Når de finder en kæreste et andet sted fra og de skal slå sig ned som familie, så står kampen: Hans eller hendes kommune? Der skal vi bare vinde, siger Jørgen og banker i træpladen på bord-bænke-sættet foran hallen på Gjøl.

Uanset hvor mange unge børnefamilier, den konservative politiker får lokket til, er der dog også en demografisk udfordring, han ikke kan gøre meget ved.

- Der kommer flere ældre, og det er selvfølgelig kommunens ansvar, at der et tilbud til dem, men det er ikke nødvendigvis kommunens ansvar at udføre arbejdet, mener han og peger på, at adskillige serviceopgaver fra hjemmehjælp til ældremad, sagtens kan udføres af private.

Samtidig forstår han ikke, hvorfor frivillighed ikke spiller en større rolle på området.

- Hvad er forskellen egentlig på, om jeg bruger min fritid på at træne et hold miniputdrenge i fodbold eller tage et plejehjem med på skovtur?

Bladrer man Det Konservative Folkepartis valgprogram igennem, er der mange områder, de vil styrke, men ingen hvor de vil spare.

- Der hvor vi bruger penge, er også der, hvor vi tjener penge. Det hele handler simpelthen om at gøre det attraktivt at bo her, så vi får noget mere ind i personskat. Samtidig blev vi reelt forgyldt af udligningsreformen, så der er noget at gøre godt med, siger han adspurgt til økonomien.

Selv er han én af de hjemvendte bysbørn. Faktisk var det netop hans politiske engagement, der fik ham til at vende snuden hjemad.

- Efter den tidligere spidskandidat hoppede til Venstre, var partiet helt nede i Jammerbugt. Vi gav jo nærmest kunstigt åndedræt til foreningen, så der skulle ske noget, fortæller han.

Som sagt, så gjort. To dage inden fristen for at opstille kandidater til kommunalvalget i 2017, rykkede han fra Aalborg til Gjøl i en lejet lejlighed ovenpå brugsen midt i byen, hvor han stadig bor i dag.

- Men jeg var nok flyttet tilbage på et tidspunkt under alle omstændigheder.

Familiefirmaet tvangslukket

Her på Gjøl ligger også den minkfarm, som han og broren overtog fra deres far og drev sammen, indtil regeringen trak guldtæppet væk under familievirksomheden og beordrede alle mink aflivet.

- Jeg er jo nærmest vokset op på den dumme farm. Min mor siger altid, at jeg var under 48 timer gammel, før jeg var med i pelseriet første gang.

Nu arbejder han som tilkaldevikar, indtil han ved, hvad fremtiden bringer. Hellere det end dagpenge.

- Vi klarer os selv. Det er jeg opdraget til. Min far har også været konservativ hele mit liv, så jeg er i hvert fald ikke blevet præget i en rød retning hjemme ved middagsbordet, smiler han.

Selvom det ikke var det, han havde regnet med, tager han også vikartjansen med et smil.

- Jeg får set noget forskelligt. Lige nu er jeg på kartoffelmelsfabrikken og de har det fandeme hyggeligt. Hvis jeg bliver valgt ind, kunne jeg sagtens forestille mig at fortsætte som vikar ved siden af, men ellers skal jeg nok finde på noget andet.

Han har på egen krop mærket, hvordan politiske beslutninger kan få store konsekvenser for ens liv. Selv håber han, at han som politiker vil formå at inddrage borgerne i processen.

- Tag fx sagen med byggeprojektet i Hune og boldklubben, der pludselig er hjemløs. Det er jo helt skævt, at man ikke inddrager dem langt tidligere, mener han.

- Vi skal da starte alting med borgerne - længe før, de endelige planer er på tegnebrættet. Så indkalder vi til et borgermøde og sige: "Venner, hvad tænker I?" Der er derfor sagerne bliver så langtrukne i dag. Folk føler sig ikke hørt.

Når man spørger Jørgen, hvad han brænder mest for som politiker, falder svaret da også prompte:

- At vi behandler folk ordentligt. Det er bare helt grundlæggende, at det er det, man skal, når man er en kommune. Kommunen og politikerne er der kun for borgernes skyld.

Om spidskandidaten

Jørgen Ravn Christensen

Alder: 47 år

Bopæl: Bor i en lejlighed på Gjøl

Civilstand: Single, ingen børn

Arbejde: Tidligere sælger og minkavler, nu i vikarbureau

Uddannelse: Logistik

Opstiller for: Det Konservative Folkeparti