Ildebrand

Køer og kalve reddet fra gårdbrand

Tag styrtede sammen på brandramt bygning nær Fjerritslev

Arkivfoto
Arkivfoto

Opdateret 23. maj 2022 kl. 12:12

KLIM: To længer på en landejendom på Terpvej nær Klim vest for Fjerritslev blev torsdag ramt af brand, men det lykkedes at redde køer og kalve ud i sikkerhed. Det oplyser Nordjyllands Politi.

Ilden blev opdaget torsdag ved 11.30-tiden, og under branden styrtede noget af tagkonstruktionen ned i den ene længe.

Forinden var seks køer og kalve dog bragt ud i sikkerhed af beboere på gården, oplyser vagtchef Torben Larsen fra Nordjyllands Politi.

Indsatsleder Jesper Ludvigsen fra Nordjyllands Beredskab fortæller, at ilden hurtigt blev slukket, men at det tog noget tid at få fjernet den del af tagkonstruktionen, som ikke var styrtet ned.

Brandfolkene sørgede for, at ilden ikke bredte sig til resten af gården.

Nordjyllands Beredskab fik assistance fra Beredskabsstyrelsen Nordjylland i forbindelse med brandslukningen.

Politiets teknikere skal nu forsøge at finde frem til, hvordan branden opstod. En teori er, at ilden startede ved en lampe i en af længerne, oplyser beredskabet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden