Hæleri

Lå inde med varme underbukser og sokker for flere millioner

En 45-årig mand er blevet dømt for groft hæleri af flere tusinde stykker tøj fra JBS


Opdateret kl. 10:07

PANDRUP: I november 2018 fandt politiet ikke mindre end 21.636 par underbukser, t-shirts og sportssokker af mærket JBS hos en nu 45-årig mand

De mange tusinde dele tøj lå i 624 kasser, der var opbevaret på tre forskellige adresser i Pandrup og havde en vejledende udsalgspris på knap fire millioner kroner.

Onsdag blev den 45-årig mand så dømt for hæleri af særlig grov beskaffenhed. Retten vurderede dog ikke, at tøjet havde en lavere værdi for manden end udsalgsprisen - men at der stadig var for over to millioner kroner i underbukser, sokker og t-shirts.

Tøjet stammede fra et indbrud i august 2018 hos tøjfirmaet JBS' lager i Herning. I retten forklarede den 45-årige, at han havde fået tilbudt at købe tøjet af en mand, og at han ikke var sikker på, at det stammede fra et indbrud, fortæller anklager Anette Abildgaard.

Den 45-årige forklarede også, at han dog ikke var helt klar over, at der var tale om så meget tøj, da han fik det leveret.

Sagen er snart tre år gammel, og den lange sagsbehandlingstid fik også betydning for dommen over den 45-årige.

Han blev idømt halvandet års fængsel, men på grund af den lange sagsbehandlingstid blev hele straffen gjort betinget med vilkår om 250 timers samfundstjeneste.

Han modtog dommen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden