Lægevagten nedlagt: Regionen inviterer til dialog om konsekvenserne
Aflyste borgermøder genoptages i august
Region Nordjylland nåede blot at afholde et enkelt borgermøde om den nye lægevagtsaftale, der trådte i kraft i marts, før coronaen satte en stopper for yderligere planlagte borgermøder. Møderækken genoptages i august, hvor der er borgermøde i Sport og Kulturcenter Brovst torsdag, 13. august.
De øvrige møder holdes i Skagen og Brønderslev.
Aftalen, der trådte i kraft 1. marts 2020, skal sikre alle nordjyske borgere en lægevagt selvom det er svært at rekruttere praktiserende læger.
Aftalen gør det muligt at møde fysisk op til en konsultation i Aalborg, Hjørring, Thisted, Hobro og Frederikshavn, ligesom der vil være mulighed for sygebesøg fra en kørende vagtlæge i alle egne af regionen.
Aftalen indebærer imidlertid også, at konsultationsstederne i Skagen, Brovst og Farsø er lukket pr. 1. marts 2020, og at lægevagten i Brønderslev ikke genåbnes.
- På trods af corona ønsker vi stadig at indgå i en dialog efter de reaktioner, som kom i foråret. Vi vil meget gerne lytte til borgernes input og ser frem til en konstruktiv og fortsat debat om mulighederne for at tilpasse aftalen, siger Mogens Ove Madsen (S), der er formand for regionens Akut- og Praksisudvalg.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.