Ildebrand

Mystik om bilbrand hos autoforhandler

Ung mand i sort tøj set kort før brand hos autoværksted i Skovsgård

Arkivfoto
Arkivfoto

SKOVSGÅRD: Nordjyllands Beredskab blev kaldt ud til en brand i en bil hos Skovsgård Auto & Karosseriværksted på Poststrædet 2 i Skovsgård kl. 00.45 natten til fredag.

Der var ild i en bil der stod udenfor autoværkstedet.

- Ilden startede i motorrummet, men det er kun fronten som er brændt, for det lykkedes hurtigt for brandfolkene at få slukket ilden, fortæller vagtchef Poul Badsberg fra Nordjyllands Politi.

Den hurtige indsats fra brandfolkene fra Nordjyllands Beredskab i Jammerbugt sikrede, at ilden ikke spredte sig til flere biler, som var parkeret ved siden af.

Det er endnu uvist, hvad der var årsag til branden, men et vidne havde set en ung mand stå ved bilen en halv times tid før branden.

- Der er tale om en ung mand klædt i sort tøj og med en hættetrøje. Vi ved ikke, om han har noget med det at gøre, men vi er meget interesseret i at høre fra den unge mand eller fra andre som måtte have set eller hørt noget, siger vagtchefen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden