Narko-ransagning i Brovst: Tre personer er sigtet
Nordjyllands Politi slog til mod en adresse i Brovst, hvor der blev beslaglagt narko
BROVST: Tre personer er blevet sigtet efter en narko-ransagning på en adresse i Brovst.
Det var efterforskere fra Nordjyllands Politi slog til mod adressen torsdag i sidste uge. Her fandt politiet 51,57 gram amfetamin, 1,78 gram hash og 25 Rivotril-piller.
Det oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Den 31-årige beboer og en 25-årig gæst var i besiddelse af euforiserende stoffer til eget brug og blev derfor sigtet for at overtræde loven om euforiserende stoffer.
Den tredje person – en 21-årig gæst på adressen – blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer med videresalg for øje.